Om opdrættet
Avlsmålet er at fremavle store flotte engelsk typede mus, farvemæssigt satser jeg primært på Splashed, Tricolor, PEW, Colorpoint Beige og Bone. Disse varianter vil også være til at finde i Blue.
Her avles der først og fremmest sunde og venlige mus, da det er vigtigt for mig at mine dyr er rare dyr som nemt kan håndteres.
Der avles under ingen omstændigheder på svage, syge eller aggressive dyr, da det ikke er egenskaber jeg mener man bør avle videre på.
Forældre-dyr vurderes nøje i god tid inden kuld sættes i værk. Mus der udviser tegn på defekter, arvelig sygdom eller aggression udgår straks af avlen og afhængig af omstændighederne pensioneres eller aflives de.